Fantastiske boliger

i fantastiske omgivelser

Hørsholm centrum har et aktivt og spændende byliv med moderne gågade, masser af butikker, caféer og spisesteder. Kulturhuset Trommen, som huser mere end 200 årlige arrangementer, er hovedleverandør af kultur i Nordsjælland. Her kan du opleve koncerter, teater og foredrag, gå i biografen og bruge biblioteket. Vi glæder os til at vise boliger, område og de mange muligheder frem.

shutterstock_511854367

De 8 nye og veldisponerede lejligheder i Hirschholmhus, har en optimal placering på Hørsholm Hovedgade, hvilket skaber en eftertragtet kombination af det gode byliv og en bred vifte af muligheder, for at nyde den omkringliggende natur. Her kan man skabe sig et hjem med det bedste fra begge verdener.

De 5 lejligheder på 1. sal har egen privat gårdhave og de 3 to-plans lejligheder beliggende på 2. og 3. sal har skøn terrasse. Her er der plads til udedørs hygge med venner og familie, grillaftener, lækre cocktails, eller en god bog i udesofaen med plads til ro og eftertænksomhed – alt efter hvad hjertet begærer.

Fritid og aktiviteter

En kommune med fokus på nærhed, fritidsmuligheder og udendørs aktiviteter.

Hørsholm tilbyder stort set alt indenfor fritidsaktiviteter for børn og unge, samlet på et sted i Hørsholm Idrætspark. Her er flere haller og udendørs baner beliggende side om side. Er du mere til motion på egen hånd finder du bl.a. flere afmærkede ruter i det smukke kuperede terræn i Rungsted Hegn i forlængelse af Folehavekvarteret ved Hørsholm Kirke.

Er man til golflivets mange glæder, enten som professionel eller nybegynder, så er der rig mulighed for at nyde golf og natur på de tre golfbaner beliggende i umiddelbar nærhed.

Hørsholm Golf ligger på et af kongehusets tidligere jagtområder. Banerne er anlagt i naturskønne omgivelser med respekt for landskabet.

Rungsted Golf Klub er fra 1937 og er en af Danmark ældste og mest traditionsrige golfklubber.

Kokkedal Golfklub blev stiftet i 1971. Gennem årene har klubbens 18 hullers golfanlæg udviklet sig til en anerkendt bane, både i ind- og udland.

shutterstock_331295318